23948sdkhjf

Skærpet Nordshop efter opdeling

En skilsmisse – eller i hvert fald en separation – blev vejen frem for butiksinventarvirksomheden Nordshop.
Tidligere i 2014 valgte indehaveren Michael Prip at opdele virksomheden i tre mindre enheder, og det har vist sig at give pote i alle dele af den nye Nordshop Group. Alle nye enheder har oplevet betydelig fremgang i såvel omsætning som kundetilgang.

- Vi bredte os nok over for meget. Efterhånden var kunderne usikre på, hvad det var, Nordshop egentlig leverede, fortæller John Svane Hansen, administrerende direktør for en af de tre nye virksomheder, Shopconcept, som leverer komplette butiks- og shop in shop-løsninger. De to andre virksomheder er Inventarbutik.dk, sælger butiksinventar og displayløsninger gennem sin egen webshop, og Nordshop-Display.dk, der leverer display- og præsentationsløsninger.

Spidskompetencer giver pote
Når rollerne er fordelt rigtigt, ved kunderne præcis, hvad de skal hente hvor, og det mærkede de nye virksomheder lynhurtigt: Alle har fået flere kunder og oplever en større generel interesse.

- Vi oplever oven i købet øget interesse fra udlandet, så også eksporten stiger, siger John Svane Hansen, som forventer yderligere vækst i både ind- og udland. Det samme gør direktørkollegerne Michael Prip i inventarbutik.dk og Morten Bunke i Nordshop-Display.

En sidegevinst ved opdelingen er også, at den interne identitet er blevet forstærket, selv om de tre selskaber stadig er en del af Nordshop Group.

- Før havde medarbejderne næsten konstant tre kasketter på hovedet. Det forvirrede både kunderne og dem selv. Nu er fokus klart, og så er det én gang nemmere at yde den helt rigtige service, siger John Svane Hansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078